Strategic Portfolio (Lag 2)
Porteføljen er der, initiativerne fødes. Hvert initiativ besvarer de otte porteføljespørgsmål, får en prioritet og en ejer, og porteføljen viser, hvor mange af svarene der er udfyldt. Et initiativ, der oprettes her, bærer sin oprindelse med sig gennem kvalificering, eksekvering og gennemgang.- Flyt mellem spor. Træk et initiativ i håndtaget til venstre over i et andet spor, også fra Ikke tildelt op til et spor. En streg viser, hvor det lander. Prioriteten (P1, P2 …) følger pladsen. Et sammenfoldet spor tager det nederst og folder sig ud.
- Med tastaturet. Pil op og pil ned på håndtaget flytter initiativet én plads. Fra første eller sidste plads flytter de det videre til sporet over eller under.
- Rækkefølgen og sporet kan kun ændres, når hverken et filter, Kun mine eller en sortering er slået til.
For-kvalificering
Vurdering, ikke test. Initiativerne holdes op mod fem kriterier, og der træffes en beslutning med begrundelse om, hvilke der går videre. Højst fem ad gangen.Porteføljekort og kapacitet
Initiativerne placeres i et 2×2-kort, og organisationens kapacitet sætter loftet for, hvor meget der kan være i gang samtidig. Kapaciteten sætter loftet, ikke ambitionen.Kvalificering og porteføljeøkonomi (Lag 3)
Hvert initiativ, der går videre, kvalificeres ét ad gangen. Se Gates og kvalificering. Dommen over et initiativ er afventer, kvalificeret, afvist, test igen eller pivot. Porteføljeøkonomi summerer de kvalificerede initiativers økonomi mod målene. Til- og fravælg initiativer, og se effekten på resultat, cash flow, payback og kapitalbinding. Det er den sum, Gate 2 læser.Road Map Overview (Lag 4)
Efter Gate 2 får de kvalificerede initiativer plads i tid. Road mappet er bygget af spor, det I skal lykkes med, og på hvert spor ligger initiativer med milepæle, der markerer, hvad der skal være nået hvornår. Opret sporet først; milepæle placeres på et spor.Et spor som road map
Inde på et spor kan du skifte mellem Liste og Radial. Den radiale visning er det samme road map, et niveau nede: sporets initiativer er banerne, og deres opgaver står i de sprints, du placerer dem i. Placeringen er opgavens egen og følger ikke dens datoer.- Placér en opgave. Opgaver uden plads står under Mangler placering i panelet til højre. Vælg en, og vælg et sprint.
- Træk og slip. Klik Redigér, og træk en opgave til et andet sprint, en anden plads i feltet eller et andet initiativ. Slipper du den på en anden opgave i samme initiativ, bytter de plads.
- Redigér direkte. Status, initiativ, sprint, titel, beskrivelse, prioritet og ansvarlig retter du i panelet. Klik på en opgave uden for redigering for at åbne dens detaljer.
Eksekvering af et initiativ
Hvert initiativ har sin egen eksekveringsside med en tidslinje af punkter, hver med ansvarlig, startdato, deadline, prioritet (lav, mellem, høj eller kritisk) og indsats.- Generér plan med AI. Svar på et par spørgsmål, og få en foreslået plan. Rediger punkterne, bed om ændringer (“ryk alt to uger senere”), og tilføj dem til tidslinjen, når planen er, som I vil have den. Intet lægges på tidslinjen, før I vælger det.
- Status udledes. Initiativets status kommer fra punkterne: rød, når noget er blokeret, gul, når noget er forsinket, grøn, når det er i fremgang, og neutral, så længe intet er startet.
- Kommentarer og aktivitet. Hvert initiativ har en kommentartråd og en aktivitetslog.
- Skift initiativ og spor. Fra initiativsiden springer du til de andre initiativer på samme spor, til hele porteføljen, til dine egne eller til dem i fare, og til sporets samlede eksekvering.
OGSM-handout (Overdragelse)
Når et initiativ er kvalificeret og planlagt, samler handoutet det hele på ét ark til ledelsen: Objective, Goals, Strategies og Measures, plus testet evidens, risici, gate-beslutning og økonomi. Det læses fra portefølje, kvalificering og road map. Kun ledelsesrummet, det ledelsen selv skriver, indtastes her.Sprint Review (kvartalsvis)
Hvert kvartal lukker loopet. Sprint Review viser skredne milepæle, gab mod mål, og hvad der skal til fornyet vurdering. Et initiativ, der ikke holder, sendes tilbage til kvalificering.Næste skridt
Gates og kvalificering
Testen mellem portefølje og road map.
Eksekveringsrammen
Lagene, linsen og livscyklussen.
